Hjemme igen, skiftede jeg værn til søværnet, var en periode i Korsør også ved MP, kom til Vordingborg, hvor jeg havde et par hold værnepligtige, og så i 2003 blev jeg aktiveret til Irak.
tilbage i Danmark ville jeg væk fra forsvaret, så i en periode på et par år, var jeg fængselsbetjent i Nyborg - men med en forlist forlovelse og en tidlig diagnose på PTSD, gik det op for mig, at der nok kun var ét sted jeg ville passe ind, så jeg vendte tilbage til forsvaret, var i Fredericia i en årrække, til nye udsendelser blev uundgåelige, søgte tilbage til MP i Korsør, men også her "strammede nettet" så jeg til sidst måtte forlade forsvaret.
Jeg fik en stilling som manager ved kundeservice i IKEA, og alt gik fint, til fortiden fik indhentet mig.
En dag fandt jeg mig selv sidde alene i en lille lejlighed - stirrende ud i mørket og vente på, at krigen igen skulle starte...
Siden har det været en lang og hård kamp, men flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger, flytten rundt i landet for at finde ro, og endeligt en lang og tung behandling, der slutteligt fik mig til at indse, at førtidspension var en nødvendighed.
Jeg er født i 1978, min familie var helt normal, med en mor og en far samt en storebror.
Jeg kom i normal folkeskole, hvor jeg som så mange andre, syntes at frikvarteret var mere sjovt end undervisningen.
Efter folkeskolen, tog jeg en matematisk studentereksamen fra studenterkursus, med en helt gennemsnitlig karakter.
Min militære karriere startede i Haderslev ved kamptropperne, da jeg fik ordre på, at jeg skulle afsted på sergentskole, søgte jeg militærpolitiet (MP) i stedet. Jeg gjorde tjeneste ved MP i Farum - herfra var det en naturlig ting, at jeg skulle udsendes, bare for lige at prøve det. Så turen gik til Bosnien.
